KUmmentaren - KU som dørmand? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetsavisen > Debat > 2008 > KUmmentaren - KU som d...

26. september 2008

KUmmentaren - KU som dørmand?

JAN SONNERGAARD HAR SKREVET en novelle om studielivet på Humaniora i 1990'erne. 'Immatrikuleret 1.9.1982, spøgelse' hedder den. Det er ikke munter læsning. Efter 15 års studier vandrer hovedpersonen rastløst rundt i lejligheden i Nordvest og venter på bedømmelsen af specialet. Blandt dynger af papir har han arbejdet på specialet i de sidste fire år - tavst, koncentreret og ensomt. I køkkenet ligger »poser fyldt med ugegamle pizzaæsker og burgerbakker, og en opvask, jeg først lagde mærke til for tre uger siden.« Sonnergaards dystopi er næppe repræsentativ - heller ikke i 2008. Men den kan bruges som et skræmmebillede på hvor galt det kan gå hvis studiemiljø, undervisning og vejledning ikke er i orden (uagtet at Sonnergaards digtersind nok også brugte nedturen som brændstof til den kunstneriske produktion). Ganske interessant knytter Sonnergaards miljøbeskrivelse også fint an til den aktuelle debat om studieeffektivitet.

EN STUDIEKULTUR HVOR man overlader den studerende til sig selv så han risikerer at blive en sær eneboer, er næppe befordrende for studieaktiviteten - ej heller for den studerendes faglige og menneskelige udvikling. Det er også uholdbart i den aktuelle situation med mangel på arbejdskraft. Så noget må gøres. Også for de studerendes egen skyld. Og særligt på de studier hvor gennemførelsestiden og frafaldet er for høj. Sådan har Folketinget vel ræsonneret da man lovgav om den færdiggørelsesbonus som belønner universitetet for studerende der gennemfører bacheloruddannelsen på højst fire år og kandidatuddannelsen på to. Regeringen har afsat ca. en halv mia. kr. om året som landets universiteter skal konkurrere om. Vinderne bliver de universiteter med de hurtigste studerende - og her er KU mildt sagt ikke i førerfeltet. Samtidig ved vi at de andre universiteter også arbejder hårdt for at mindske gennemførelsestiden og frafaldet.

LIGESOM DE ANDRE UNIVERSITETER har KU indført forskellige former for studieaktivitetskrav. Helt overordnet vil vi gerne nå frem til den forventningsafstemning mellem KU og den studerende at man studerer på fuld tid, og at uddannelsen godt kan færdiggøres (nogenlunde) på normeret tid. På KU giver vi oven i købet studerende på kandidatuddannelsen mindst 50 procent længere tid end Folketingets færdiggørelsesbonus giver dækning for! På den konto har man i dagspressen kunnet læse at KU, til flere videnskabsordføreres forfærdelse, skulle være parat til kynisk at hælde forsinkede kandidatstuderende ud efter tre år - nærmest per automatik. Men KU er ikke blevet forvandlet til en brysk og uforsonlig diskodørmand der nyder at kaste de studerende på gaden efter forgodtbefindende. Udskrivning er en meget alvorlig sanktion der kun skal bruges i de få tilfælde hvor alle andre metoder er udtømte. Naturligvis vil studerende fortsat kunne tage syge- eller barselsorlov. Og naturligvis vil de også kunne tage orlov for at arbejde i en periode. Det skal ikke komme dem til last. Men hvis studiet kører skævt, skal de ikke overlades til sig selv. De skal vide at de har krav på at få vejledning og hjælp til at komme videre i studiet.

DET ER VIGTIGT AT UNDERSTREGE at studieaktivitetskravene ikke står alene. Den bedste måde at vække de studerendes arbejdsiver på er egentlig meget simpel: nemlig at forbedre uddannelserne, dvs. studiemiljøet, undervisningen og vejledningen. Derfor har KU for første gang nogensinde i 2007 og 2008 øremærket og allokeret omkring 20 mio. kr. til konkrete, fysiske studiemiljøforbedringer: f.eks. flere tusind nye studiepladser, mere trådløst net og længere åbningstider på bibliotekerne. Derfor er KU ved at gennemføre en markant styrkelse af studie- og erhvervsvejledningen. Og derfor har KU's ledelse sat fokus på kvalitet i undervisningen og diskuterer p.t. planer for et fælles adjunktpædagogikum.

MÅLET ER ikke bare bedre uddannelser og mere smertefri studieforløb, men også at skabe en studiekultur hvor de studerende er motiverede for at studere fordi de føler at universitetet er der for dem. At stille krav og have forventninger til hinanden er således ikke per definition af det onde. F.eks. har indførelsen af specialekontrakter på Humaniora betydet at de studerende bliver markant hurtigere færdige. Når man får fast grund under fødderne, er der mindre risiko for at falde i sumpen. Spørgsmålet er om nutidens Sonnergaard'er vil finde stof nok til at skrive nye noveller om KU's skyggesider. Uden tvivl har vi stadig et efterslæb når vi ser på antallet af studiepladser og ikke mindst universitetets til tider krakelerende infrastruktur. Men med bl.a. studiemiljøsatsningen og den styrkede vejledningsindsats har vi dog en klar fornemmelse af at opvasken og pizzaæskerne ikke når tidligere tiders højder!

Af rektor Ralf Hemmingsen & prorektor Lykke Friis