KUmmentaren - Formel 1 i veteranbil – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetsavisen > Debat > 2008 > KUmmentaren - Formel 1...

10. oktober 2008

KUmmentaren - Formel 1 i veteranbil

Af rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis

KAN MAN VINDE et Formel 1 løb i en 40 år gammel bil? Spørgsmålet er absurd. Svaret indlysende. Uanset om Michael Schumacher sidder bag rattet. Alligevel er det situationen flere steder på KU hvor der er en slående diskrepans mellem de fysiske forudsætninger for god forskning og undervisning og de (efterhånden) metafysiske politiske mål.

PÅ DEN ENE SIDE er der fra politisk hold en stigende erkendelse af sammenhængen mellem gode universiteter og samfundsøkonomisk vækst. Regeringens globaliseringsstrategi indeholder således flere ambitiøse målsætninger, blandt andet at »Danmark skal have universiteter i verdensklasse. Universiteter med stærke faglige miljøer der kan fastholde og tiltrække dygtige studerende og forskere«. I KU's strategi, Destination 2012, er formuleringerne mere afdæmpede. KU skal »udvikle sig til at være internationalt højt estimeret universitet blandt de absolut førende i Europa.« På den anden side er der et gab mellem de fine ord og de faktiske forhold. Mange forskere på primært natur- og sundhedsvidenskabelige felter har i dag så dårlige forhold at det alvorligt påvirker deres forskning og samtidig skræmmer studerende væk fra de pågældende fag. På Nørre Campus langs Nørre Allé findes fx bygninger som H.C. Ørsted komplekset, August Krog institutet samt de store røde Panum-bygninger ved Tagensvej. Alle er mindst 30 år gamle og er visse steder ikke gearet til moderne forskning.

UDLUFTNINGEN I LABORATORIERNE på Kemisk Institut er så dårlig at det kun er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at have nogle få stinkskabe i funktion samtidig. De studerende må altså stå i kø når de skal lave forsøg. Og på Fysik må forskerne til tider arbejde klokken fire om natten med deres følsomme mikroskoper. Vejtrafikken ryster nemlig de gamle bygninger for meget i dagtimerne. KU har i foråret 2008 kortlagt standarden i laboratorier der bruges til forskning og undervisning. Kun 25 procent har en tidssvarende standard. For hovedparten af laboratorierne gælder at der enten skal foretages omfattende opgradering eller gennemgribende modernisering for at bringe standarden på et tidssvarende niveau.

MAN KAN SELVFØLGELIG spørge om bygninger og udstyr er så vigtigt. Men forskning og undervisning har forandret sig meget siden 1960erne. Problemet er ikke facader og tag på husene; de er som regel pænt vedligeholdt. I enkelte tilfælde har bygningerne endog en vis æstetisk værdi som fx Niels Bohr Institutet. Men en laboratoriebygning opført i 1960'erne repræsenterer en meget gammel opfattelse af forskning og undervisning. Der er en verden til forskel på 1960ernes miljøforståelse og nutidens lovgivning og krav til fx udluftning. Desuden arbejder forskere i dag på en helt anden måde end de gamle bygninger giver rum til. I dag arbejder man i tværfaglige forskerteams og i laboratorielandskaber. Med andre ord harmonerer de nuværende fysiske forhold simpelt hen ikke med de forventninger som stjerneforskere og internationale bevillingsgivere stiller til forskningsinfrastrukturen.

HELDIGVIS ER DER HÅB forude. Forligspartierne i Folketinget skal her i efteråret forhandle om hvordan de længe ventede globaliseringsmidler skal udmøntes. Som en slags appetitvækker havde vi for nylig inviteret Folketingets Videnskabsudvalg til en lille rundvisning på Nørre Campus. De ansvarlige folkevalgte skulle selv se hvordan KU krakelerer - og forhåbentlig nå til den konklusion at der skal mere til end et par malerspande i en arbejdsweekend. Reelle infrastrukturforbedringer er ikke billige, men hvis man undlader at investere bliver det dyrt for videnssamfundet.

KU'S BESTYRELSE HAR gjort status: Rammerne for Søndre Campus og City Campus er i det væsentlige fastlagt og sikrer HUM, JUR, TEO og SAMF at basale krav til en international campus bliver opfyldt. På Frederiksberg Campus (LIFE) er bygningsmassen acceptabel. Det akutte her-og-nu problem er på Nørre Campus. Bestyrelsen har derfor godkendt projektering af to konkrete byggerier ('Panumtårnet' og 'Niels Bohr Science Park'). Samtidig gav bestyrelsen den øverste ledelse mandat til at arbejde videre med at skabe finansiering til disse byggerier. Så forhåbentlig har forligspartierne den samme tilgang til disse kloge investeringer som finansministeren da han præsenterede finanslovsforslaget i august. Her brugte han en spejdermetafor til at beskrive den nationaløkonomiske situation: Flammerne fra bålet er væk, kun gløderne er i behold. Skal vi da kaste os på knæ og puste til gløderne? Eller skal vi sanke mere brænde til bålet? Ministeren mente det sidste. Så mon ikke også forligspartierne gerne vil holde liv i kundskabens hellige flamme og bevare gnisten hos KU's ansatte og studerende?