KUmmentaren - Penge udefra – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetsavisen > Debat > 2008 > KUmmentaren - Penge ud...

23. maj 2008

KUmmentaren - Penge udefra

Af rektor Ralf Hemmingsen & prorektor Lykke Friis

 

I DEN SENESTE TID har der været fokus på hvordan KU får midler til forskning udefra. Bruger vi sponsorer på linje med fx Zoologisk Have, Golden Days og Det Kongelige Teater? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har fx et arbejdsmarkedscenter der blandt andet er finansieret af en bred gruppe af arbejdsmarkedets parter. En sag der går tilbage til lang tid før den nye universitetslov trådte i kraft. Også på det sundheds- og biovidenskabelige område er der vækst i den eksternt finansierede forskning fra private fonde og virksomheder. Tænk blot på det nye proteincenter hvor KU har fået 600 millioner kroner blandt andet fordi Novo Nordisk Fonden er stærkt interesseret i at styrke forskningen på området.

TILSKUDSFINANCIERET forskningsvirksomhed hvor forskere får penge udefra af eksterne bevillingsgivere som fx statens forskningsråd, EU eller virksomheder, udgjorde sidste år cirka 17 procent af KU's samlede omsætning. Den del der alene kommer fra private bevillingsgivere, udgjorde godt fire procent af den samlede omsætning.
Spørgsmålet er om dette fører til partiskhed i forskningen og urene linjer i ansættelsen af forskerne. Og er eksternt finansieret forskning mindre troværdig end anden forskning fordi der ikke er plads til emner der ikke har sponsorernes interesse?

KRITIKERNE TALER OM et 'enten-eller'. Vi mener det er et 'både-og': Ekstern sponsoreret forskning er næppe en grundmodel for udvikling af universiteternes forskningsområder. Men det kan være et godt supplement i det omfang fagene kan få finansieret forskning de også selv er interesseret i, og ligger i forlængelse af den lokale forskningsstrategi.
I disse år er der et fald i KU's faste finanslovsbevillinger. I Folketinget er der flertal for at øge andelen af strategiske forskningsmidler der er målrettet mod særlige områder, og som forskerne skal konkurrere om. I takt med at andelen af de frie ubundne basismidler bliver mindre, skal vi finde midler andre steder. Kun sådan har vi mulighed for at udvikle attraktive og internationale studie- og forskningsmiljøer.

BETYDER DET AT VI går på kompromis med forskningskvaliteten? Nej - lad det stå helt klart: Eksterne parter kan godt købe forskning på KU. Men de kan ikke købe forskningsresultater. Ingen udefra kan censurere dem. Alle forskerne på universitetet har som udgangspunkt frihed til at vælge deres egne forskningsmetoder og ret til at offentliggøre resultaterne. Og forskerne kan vurdere om der er forskning de ikke vil lave. Når det gælder ansættelse af forskere, er procedurerne og kravene ens uanset hvor pengene kommer fra. KU følger statens ansættelsesbekendtgørelse. Nyansatte forskere sponsoreret udefra skal, før de ansættes, vurderes fagligt af et bedømmelsesudvalg. Udvalget sikrer det faglige niveau. Der stilles samme krav til deres forskning som for andre fastansatte. De er underlagt samme regler om publicering og kritik fra fagfæller (peer review) som gælder for internt finansierede forskningsprojekter

FORSKNINGSENS UAFHÆNGIGHED er grundstenen i al universitetsforskning og garantien for at KU kan leve op til det helt overordnede mål om at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse på højeste internationale niveau. Det er en opgave som nogle af de fremmeste universiteter i verden som fx Yale og Cambridge, løser fremragende - ikke mindst ved brug af blandt andet en aktiv sponsorpolitik. Også her kan vi altså skele til erfaringerne fra andre IARU-universiteter.