Kummentar 1-2009: Organsvigt i New York – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Kummentar 1-2009: Orga...

02. februar 2009

Kummentar 1-2009: Organsvigt i New York

KUmmentar

Af Rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis

»Alle organer svigter i det internationale økonomiske kredsløb. Det er en menneskelig krise. En dyb, dyb recession.« De dystre ord om finanskrisen var Dr. Thomas Cooleys, dekan på New York Universitys (NYU) Business School. Cooley talte på en konference om fundraising i januar som én af os deltog i lige efter nytår.

Men der var ikke mange midler at rejse til konferencen som var tynget af finanskrisen. En sidemands defaitistiske attitude var et sindbillede på stemningen - en ældre, distingveret professor, hvis pension i det væsentlige var tabt på en gade nogle blocks længere mod syd, på Wall Street.

New York var i undtagelsestilstand, i hvert fald set fra det mikrokosmos, som konferencen udgjorde. Universitetsadministratorer og forskere af overvejende økonom-herkomst virkede nærmest rådvilde. Magtesløsheden og pessimismen vedrørende den økonomiske krise var temmelig rystende.

Selv et velpolstret universitet som Yale neddrosler aktiviteterne. I et brev til medarbejderne opfordrede Rektor Levin inden jul til økonomisk mådehold, grænsende til ansættelsesstop. Kort sagt var det som om vore amerikanske kolleger hang al deres tillid op på en enkelt mand, præsident Obama. Selv fromme, monetaristiske økonomer beskrev staten som en del af løsningen - ikke som problemet.

Det lignede til forveksling et politisk paradigmeskift på niveau med østblokkens fald for 20 år siden.

Mens politikere over hele verden er parate til at pumpe penge ud i økonomien, manede man til besindighed på NYU. »Effekten af hjælpepakkerne er uvis«, lød et omkvæd. »Man må ikke erstatte bristende bobler med nye bobler«, lød et andet.

Investeringer i 'almindelig' infrastruktur giver måske en kortsigtet stimulus, men løser ikke vestens strukturproblemer. Man skal derimod styrke de indre, reale værdier, det vil sige sætte hjælpepakkerne ind der, hvor der er en langsigtet merværdi - i forskning og uddannelse, lød vurderingen.

OGSÅ I DANMARK PØNSER regeringen på en hjælpepakke - ud over den til bankerne. I sin nytårstale sagde statsministeren: »Vi har planlagt massive investeringer i en modernisering af det danske samfund over de kommende år. Hvis det er nødvendigt, vil vi fremrykke en række af disse investeringer. I nye og moderne hospitaler. I bedre skoler, daginstitutioner og ældreboliger. I en mere moderne, effektiv og miljøvenlig transport - både i biler, tog og busser.«

Udeladelsen af universiteterne skyldes måske at et bredt folketingsflertal allerede har besluttet at styrke forskning og uddannelse med globaliseringspuljen. Men hvis den kendte videnskabsministerielle retorik om verdensklasse skal materialiseres i KU's oplevede virkelighed, bør vi også tilbyde topforskere og studerende konkurrencedygtige forskningsfaciliteter i form af for eksempel laboratorier.

Det er desværre langt fra tilfældet. I den sammenhæng kan regeringen derfor med fordel følge ét af hovedbudskaberne fra Angela Merkels nytårstale: »Vi skal investere endnu mere i skoler, faghøjskoler og universiteter. Det er politikken for den kommende generation.«

Med andre ord: Christiansborg bør ganske enkelt tænke hele uddannelsesfødekæden ind i samfundspakken og ikke glemme universiteterne.

I læge-ører lyder Thomas Cooleys førstnævnte diagnose fatal. Hvis alle organer sætter ud, vil økonomien inden længe gå i koma. Men måske tør præsident Obama, ligesom Merkel, anvise en effektiv, langsigtet behandling til den syge økonomi. I hvert fald sagde han sidste tirsdag under den officielle tiltrædelse: »Vi vil igen lade forskningen indtage sin retmæssige plads, (...) og vi vil omlægge vores skoler og læreanstalter og universiteter så de lever op til kravene i en ny tidsalder.«