KUmmentar 2-2009: Fætter-kusine fest? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetsavisen > Debat > 2009 > KUmmentar 2-2009: Fætt...

11. februar 2009

KUmmentar 2-2009: Fætter-kusine fest?

Af rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis

ADAM HOLM ER NORMALT VÆRT på DR2's Deadline. Men sidste onsdag var han ordstyrer på AC's konference om evalueringen af universiteterne i Festsalen. »Det her er jo en fætter-kusine fest«, lød hans drilske karakteristik af konferencen. Dermed mente han vel at den universitetspolitiske debat er meget familiær, på grænsen til indavl. Alle kender alle - og hinandens historik. Og det er svært at bryde ud af de vante roller. Men vi ønsker ikke at evalueringen bliver en lukket fest, forbeholdt et fåtal af sjove fætre og deres forudfattede meninger (inklusive vore egne).

Evalueringen af universiteterne er skruet nogenlunde sådan sammen: Et internationalt panel, udpeget af videnskabsministeren, skal vurdere hvor langt universiteterne er nået med fusionerne, hvordan det går med medarbejdernes og de studerendes medbestemmelse, den frie akademiske debat, forskningsfriheden og universiteternes frihedsgrader. KU deltager i evalueringen ligesom de andre danske universiteter.

FOR AT SKABE EN SÅ BRED høringsproces som muligt, vil der i den kommende tid på KU foregå høringer på institutter og fakulteter. Den 26. marts vil vi afholde 'Store høringsdag' på Frue Plads. Desuden vil vi oprette en hjemmeside hvor man også kan læse om evalueringen. Bagkanten er at bestyrelsen skal vedtage KU's samlede høringssvar den 20. april. Videnskabsministeriet har nemlig, ud over en række data, bedt KU om at sende et samlet høringssvar senest den 22. april.

Det ligner ikke en let øvelse. Flere spørgsmål presser sig på. Giver det overhovedet mening at evaluere en fusion efter blot to år? Kan vi på den korte tid som ministeriet har stillet til rådighed, udarbejde et grundigt høringssvar? Hvordan kan vi skrive ét sammenhængende svar uden at tabe de nuancer og divergerende holdninger som findes på et så bredt universitet som KU?

Kan ledelsen, som jo er afsender af det samlede høringssvar, opretholde en kritisk, analyserende distance til det system den selv er født af? Vi vil gøre et forsøg, men sikkert ikke uden at påpege de metodiske vanskeligheder.

REKTORATET HAR NATURLIGVIS også gjort sig nogle tanker om hvordan man kan forbedre de rammer universiteterne fungerer under. For eksempel fremhævede vi ved AC's konference at forligspartierne kunne overveje at se på formuleringerne i den såkaldte instruktionsbeføjelse i universitetslovens § 17 hvorefter institutlederne i dag kan »pålægge medarbejderne at løse bestemte opgaver«.

For at undgå at forskningsfriheden bliver kompromitteret, kunne det også fremgå af loven at en medarbejder »ikke gennem de pålagte opgaver kan afskæres fra at forfølge et forskningstema som vedkommende selv har valgt.« Det er selvsagt her forudsat at forskeren bevæger sig inden for sit kundskabsområde, de ansættelsesmæssige vilkår for stillingen, herunder indgåede aftaler om fx ekstern finansiering og institutionens strategi, samt at projektet kan finansieres.

MEN EN TING ER hvordan loven er formuleret. En anden er om der fra politisk hold vedtages nogle rammer som gør det muligt i lovens ånd at styrke universiteternes kerneydelser, forskning og uddannelse. I denne sammenhæng er penge en ikke uvæsentlig rammebetingelse for den enkelte forskers reelle forskningsfrihed.

Det er uhensigtsmæssigt hvis forskere skal bruge for meget tid på at skrive ansøgninger for at få eksterne midler - frem for at forske. Derfor var det opmuntrende at man blandt politikerne på AC's konference fornemmede en erkendelse af at tendensen i retningen af relativt flere konkurrenceudsatte midler og færre basismidler har konsekvenser for både forskningsfrihed og grundforskning.

Regeringens repræsentant på konferencen, videnskabsordfører Malou Aamund (V), forsøgte stædigt at holde penge ude af diskussionen om evalueringen. Hvilket udløste endnu en drilsk kommentar fra ordstyrer Holm som rundt regnet sagde: »Det er første gang jeg hører en liberalist udtale at penge ikke er det vigtigste«.