KUmmentar 3-2009: Hvad får KU egentlig ud af IARU? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetsavisen > Debat > 2009 > KUmmentar 3-2009: Hvad...

04. marts 2009

KUmmentar 3-2009: Hvad får KU egentlig ud af IARU?

Af Rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis

SÅDAN LØD SPØRGSMÅLET fra en forsker da vi i efteråret 2007 var rundt på fakulteterne for at diskutere KU's strategi, 'Destination 2012', med ansatte og studerende. Spørgsmålet kan tolkes på mindst to måder. Enten som oprigtig nysgerrighed og positiv interesse. Forskeren havde måske hørt at KU er blevet en del af det gode selskab i International Alliance of Research Universities (IARU) som blandt andre tæller Yale, Berkeley, Oxford og Cambridge.

Og nu ville han gerne høre hvordan samarbejdet fungerer i praksis. Eller om hvordan man kunne indlede konkrete forskningsprojekter med de andre IARU-universiteter.

Eller også rummede spørgsmålet en god portion skepsis. Nu havde forskeren hørt rektoratet strø om sig med IARU's velsignelser. IARU mig her og IARU mig der. Men hvad er IARU egentlig for en størrelse? Er foretagendet bare er en Potemkinkulisse? En tom branding-manøvre uden mere indhold end en hjemmeside og et logo? Forskerens ironiske tonefald afslørede at spørgsmålet nok skulle placeres i sidstnævnte skeptiske afdeling.

SOM ALT INTERNATIONALT samarbejde er også IARU-alliancen præget af en vis langsommelighed og det lange seje træk. Her i treåret for alliancens oprettelse begynder værdien af samarbejdet dog for alvor at vise sig - ikke mindst for KU. Uden at sige for meget har alliancen hele tiden været vigtigere for KU end for eksempel Yale og Berkeley der har så megen tyngde at de lettere kan klare sig på egen hånd.

Det første og vigtigste eksempel på fordelene ved IARU-medlemskabet er lige rundt om hjørnet. Om få dage mødes op mod 2.000 forskere fra 70 lande i Bella Center for at præsentere den nyeste klimaforskning. Det havde næppe været muligt uden IARU. Muligvis kunne vi selv stable logistikken på benene. Men en kongres af den kaliber står og falder med én faktor. Nemlig om de anerkendte forskere kommer - og det gør de. Her må vi erkende, at IARU har været instrumentel. Ikke bare fordi navne som Yale og Cambridge har en stor tiltrækningskraft. Men også fordi vi har fået adgang til nøgleforskeres uformelle netværk.

For eksempel har professor Will Steffen, direktør for Australian National Universitys Climate Change Institute, nærmest egenhændigt lokket alle australske klimaforskere til København. Og kongressens hovedtaler, Dr. Pachauri fra FN's Klimapanel, blev sværget ind på en sms til Yales rektor Richard Levin, midt under et IARU-møde på Yales campus.

TILSVARENDE HAR IARU været et afgørende kort da vi skulle rejse midler til kongressen. Store danske virksomheder med en global profil kunne heldigvis se en interesse i at blive profileret sammen med ti topuniversiteter.

Endelig trak IARU-kortet bestemt ikke fra da kongressen skulle 'sælges' til de internationale medier. Mediepartnerne er således National Geographic, Time Magazine og Scientific American. Og til selve kongressen har også New York Times, Financial Times, The Economist, Der Spiegel og Al Jazeera meldt deres ankomst.

MEN KONGRESSEN ER IKKE det eneste resultat. Siden KU var med til at oprette alliancen, har IARU fungeret som en døråbner til mere og bedre internationalt samarbejde. Her er nogle friske eksempler hvor IARU har åbnet døren - direkte eller indirekte.

KU har netop underskrevet nye samarbejdsaftaler med 'Kinas MIT', Tshinghua, og University of Toronto. I år kommer over 100 KU-studerende ind på studiepladser på de øvrige IARU-universiteter, herunder på sommerskoler i Oxford, Cambridge og Tokyo.

Jura-studerende fra hele verden kommer til KU den 7-9. marts for at deltage i et internationalt forhandlingsspil om klima. Ph.d.'er inviteres til IARU-workshops og konferencer.
KU's egne forskere er selv værter for workshops om aldring, om international sikkerhed og om forskning i islam. KU's forskning inden for aldring har været med til at sætte dette forskningstema på dagsordenen - og man kan bestemt ikke udelukke at vores aktiviteter i IARU-regi har medvirket til at Sund i 2008 modtog en donation til Center for Sund Aldring på 150 mio. kr. fra Nordea Fonden.

ENDELIG HØRER DET MED til billedet at IARU fungerer som en værktøjskasse som KU kan dykke ned i. Hvordan bliver vi bedre til fund- og friendraising? Hvordan skruer vi en effektiv mangfoldighedsplan sammen der sikrer flere kvindelige professorer? Hvordan udvikler vi vores alumneforening? Hvordan gør vi KU til en bæredygtig arbejdsplads? Det er nogle af de områder hvor vi trækker på erfaringerne i IARU, og ikke mindst Yale som vi har etableret et intensivt samarbejde med.

Det var et langt svar på et kort spørgsmål. Det korte svar er: Man høster som man sår. Og selvom der ikke er lette løsninger, vil vi også i de næste år forsøge at lægge kimen til nye samarbejdsprojekter i IARU.