KUmmentar 5-2009: Mandtal på KU – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetsavisen > Debat > 2009 > KUmmentar 5-2009: Mand...

01. april 2009

KUmmentar 5-2009: Mandtal på KU

»Der er god grund til at gøre en aktiv indsats for at rette op på den ’mandlige inerti’ der kan være i fx ansættelsesprocesser.«

Af Rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis

»I dag er der flere borgmestre, der hedder Erik, end der er kvindelige borgmestre.« Ophavspersonen til denne foruroligende statistiske oplysning er den socialdemokratiske ligestillingsordfører Julie Rademacher. Selv om vi ikke har talt efter virker fordelingen mellem bykonger og bydronninger ikke videre køn. Og også universiteterne er fortsat ude af balance.
I Danmark er kun hver fjerde lektor en kvinde, og kun 12 procent af professorerne. Faktisk er andelen af kvindelige forskere i Danmark under EU-gennemsnittet i kategorierne ph.d., adjunkt, lektor og professor. Det viser en ny redegørelse fra Ligestillingsministeren.

Et mandtal på KU fra 2005-07 afslører også en markant skævhed. Kun 14 procent af professorerne er kvinder. Mangel på mangfoldighed er i sagens natur også manifesteret inden for ledelsen: I dag er to ud af otte dekaner og 13 ud af 51 institutledere kvinder. Egentlig kunne man læne sig tilbage og håbe at problemet løser sig selv, al den stund at kvindelige kandidater er i overtal på mange uddannelser.

Samtidig er der efterhånden næsten lige mange mænd og kvinder der gennemfører en forskeruddannelse. Men noget tyder på at skævheden opstår efter ph.d'en ved ansættelser på vej op ad forskerkarrierestigen.

EN ÅRSAG KUNNE være den såkaldte Rip-Rap-Rup-effekt. Altså at man(d) har en tilbøjelighed til at ansætte en som ligner en selv. En effekt som mildest talt kun bliver forstærket af at mange kvinder ikke engang når frem til bunken af ansøgninger.

Undersøgelser i Danmark viser nemlig at en betydelig del af universiteternes stillinger tilfalder mænd - alene af den årsag at der ikke har været kvindelige ansøgere. Kun ved hver fjerde forskerstilling er der både mandlige og kvindelige ansøgere i konkurrence med hinanden.

Det er vanskeligt at ændre på kulturelt betingede kønsrollemønstre - og det er velsagtens heller ikke KU's hovedopgave. Men der er god grund til at gøre en aktiv indsats for at rette op på den 'mandlige inerti' der kan være i fx ansættelsesprocesser. Hvis ikke vi fastholder og belønner alle talenter - kvinder og mænd - bliver det svært at realisere KU's målsætning om at være blandt de absolut bedste universiteter i Europa.

Kun hvis man trækker på hele talentmassen vil vi øge chancen for at klare os i videnkapløbet. Motivationen for at gøre noget øges blot af at hele forskningsfelter risikerer at bevæge sig ind i en ond cirkel, hvor kvindelige studerende, som følge af mangel på kvindelige rollemodeller og bekymringen for et særligt hårdt, konkurrencepræget arbejdsmiljø, vælger andre studieretninger og andre arbejdspladser.

PÅ DEN BAGGRUND vedtog bestyrelsen sidste år en handlingsplan for flere kvinder i forskning og ledelse. Formålet med planen er ikke at kvinder skal favoriseres i selve ansøgningssituationen og tilbydes stillinger på bekostning af mere kvalificerede mænd. Det skal selvfølgelig altid være den bedst kvalificerede kandidat, der ansættes. Sigtet er altså at få de kvalificerede kvinder frem i lyset.

Planen har tre punker. For det første vil vi styrke incitamentet til at opspore kvindelige forskertalenter ved at give fakulteterne en økonomisk belønning når de ansætter kvindelige professorer. For det andet uddeles hvert år 16 internationaliseringsstipendier til yngre forskere 'af det underrepræsenterede køn'. Og for det tredje er der iværksat et mentorprogram for kvinder, ligesom der uddeles midler fra en udviklingspulje og sættes fokus på talentudvikling for kvinder der overvejer at søge lederstillinger

HER ET ÅR EFTER at planen blev sat i værk, kan vi øjne en vis fremgang - selv om et enkelt analyseår også kan snyde med et tilfældigt statistisk udsving. I 2008 blev der ansat 20 kvindelige professorer, hvilket svarer til det antal kvindelige professorer der blev ansat i årene 2006 og 2007 - tilsammen. I 2008 var 28 procent af de nyansatte professorer kvinder, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2007.

I efteråret 2008 startede mentorprogrammet for kvinder. Knap 50 par (mentor - mentee) gennemfører programmet, og foreløbige meldinger viser generelt stor tilfredshed blandt deltagerne. I 2009 skal de første særlige internationaliserings-stipendier uddeles. Desuden er HR&O i gang med at udvikle lederudviklingsprogrammer for potentielle kvindelige ansøgere til stillinger som institutleder, dekan, fakultetsdirektør m.v.

Således har KU taget fat på at rette op på en uholdbar ubalance. Det vil tjene - ikke bare kvindelige forskertalenter - men almenvellet, hvis det danske professorvælde mister sin måske sidste anakronisme.