16. marts 2005

Gammel vin på nye flasker

16-03-2005 - Hanne Caspersen

En rapport fra en arbejdsgruppe, nedsat af videnskabsministeren om de humanistiske uddannelser og fremtidens arbejdsmarked, er netop udkommet (se UA 3/05). Her kritiseres de humanistiske fag for ikke at være målrettede nok i forhold til jobmuligheder uden for forsknings- og undervisningsområdet.

Rapporten kommer på et tidspunkt hvor universiteterne som følge af universitetsloven fra sidste år er i fuld gang med at ændre og nytænke studieordningerne. I første omgang bacheloruddannelsen.

Rapporten vil helt sikkert blive læst med stor interesse fordi der bliver peget på et reelt problem. Der er nemlig både behov for at samtlige universitetsfag gøres mere erhvervsrettede, og at de effektiviseres så der (helst) bliver overensstemmelse mellem den normerede og den faktiske studietid.

Høringen om studieordningen for bachelorstudiet er ved at løbe af stablen, og det er heller ikke et øjeblik for tidligt, for de russer der melder sig til september, skal studere efter de nye studieordninger.

Den nye studieordning på Historie
Historiefaget kender jeg til fordi jeg er medlem af censorformandskabet som deltager i processen med at udarbejde nye studieordninger.

Historie vil fremover ikke kun sigte mod forskning og gymnasiet. Sigtekornet indstilles også mod de andre sektorer som beskæftiger historikere: arkiver og museer, administrative funktioner, human ressource og kommunikation i offentligt og privat regi.

Der indlægges progression i studiet, og forskellige eksamensformer afprøves. De studerende skal stadigvæk lære at arbejde selvstændigt, men også at arbejde sammen. Der stilles større krav til aktiv deltagelse i timerne og krav om mundtlige og skriftlige oplæg for at kunne indstille sig til eksamen.

Universiteterne imellem er der fuldstændig enighed om at det gælder om at kandidaterne får en sådan ballast at de kan få job. Et målrettet studium forudsætter at de studerende betragter og praktiserer studiet som et fuldtidsarbejde. Ellers kan de hverken overholde den normerede studietid eller få tilnærmelsesvis det optimale udbytte eller resultat ud af studiet. Så de bliver nødt til at skrue ned for erhvervsarbejdet, navnlig de første år hvor det gælder om at få studiet ind under huden.

Først under kandidatstudiet vil det nok være en god idé med et semester i praktik eller et halvt år i udlandet, og så behøver det heller ikke at være studietidsforlængende at have studierelevant arbejde i passende mængde for at stå godt rustet når man skal ud at søge job når kandidatuddannelsen er i hus.

Jo, Humaniora er i gang. De tanker, som arbejdsgruppen lægger frem, er ikke nye for dem der udarbejder nye studieordninger.

Hanne Caspersen, cand.mag. og censor, Historie.