Universitetsteologi i strid med videnskab – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Universitetsteologi i ...

02. februar 2009

Universitetsteologi i strid med videnskab

Religionsstrid

Philippe Provencal og Jens-André P. Herbener, eksterne lektorer ved SDU

Der er mange elementer i teologisk professor Troels Engberg-Pedersens (TEP's) kronik »Hvad skal vi med teologi?« der fortjener en kommentar. På grund af den begrænsede plads blot dette:

Indledningsvist nævner han tre forskere hvis institutioner og navne han undlader at oplyse om. Ikke desto mindre er det dem der har motiveret kronikken. En af forskerne er lektor fra Syddansk Universitet, Tim Jensen, der efter en kritik af en ny teologisk-religionsvidenskabelig uddannelse (Europas religiøse rødder) skulle være gået lidt i sig selv igen efter at yderligere information blev fremlagt. På et centralt område er dette ikke tilfældet. Jensen mener fortsat at uddannelsen ideelt burde ligge ved religionsvidenskab alene, ikke mindst på grund af den sammenlignende dimension der er et vigtigt karakteristikum herved.

De to andre forskere der nævnes, er undertegnende der 26/10 2008 skrev kronikken »Nedlæg de teologiske fakulteter« i Politiken. Baggrunden herfor er den voldsomme krise der har ramt teologistudiet i Århus og København. Ikke blot er antallet af nyoptagne teologistuderende faldet dramatisk i løbet af de sidste ti år. Teologistudiet slås også med et stort frafald.

Der har vist sig en markant uenighed om hvordan krisen skal vendes, ikke blot mellem kirkefolk og universitetsteologer, men også mellem de teologiske fakulteter. Efter vor vurdering skyldes uenigheden ikke mindst det krydspres af interesser, ja, den gordiske knude som teologistudiet er fanget i: Det skal dels tjene videnskaben, dels den danske folkekirke. Sidstnævnte der fungerer efter helt andre spilleregler end universitetet, er nemlig de teologiske fakulteters eksistensgrundlag da de fleste kandidater får arbejde som sognepræst. Den universitære teologi sidder med andre ord på en religiøs-metafysisk gren.

Universitetsteologi med religiøst sigte
Ifølge TEP er det imidlertid en stor misforståelse at der skulle være en modsætning mellem den grundlæggende dobbelthed der kendetegner teologistudiet. Som han skriver: »Faktisk er det protestantismens påstand og adelsmærke at der ikke foreligger nogen modsigelse her. Der er ikke nogen gordisk knude der skal hugges over.« Bortset fra det for en universitetsmand besynderlige i at retfærdiggøre sin sag med henvisning til en religion, er det ifølge TEP endvidere en af teologiens hovedopgaver at bidrage til »nyformuleringer« af kristendommen.

Hvad indebærer sidstnævnte? Det er sandsynligvis blot en nyformulering af det som den tidligere teologiske dekan, professor Peter Widmann, skrev i en programartikel i 1996. Her påpegede han at den systematiske teologis opgave på universitetet er »en oparbejdelse af den viden, den refleksion og den kritiske bevidsthed, der er nødvendig for at kunne fremstille, videregive og forny kristendommen på intellektuelt vederhæftig vis, for at kunne tage stilling i striden om religionens gyldighed, og for at kunne bære et ansvar i mødet mellem religionerne og kulturerne.«

Problemet sat på spidsen
En vigtig del af universitetsteologien er med andre ord at etablere grundlaget for at »fremstille, videregive og forny kristendommen«. Den har således også et religiøst sigte. At det overvejende foregår på intellektuelle præmisser på universitetet, udelukker altså ikke at målet er kristendomsproduktion.

Når der ifølge TEP ikke er nogen modsætning mellem at bedrive videnskab, uddanne sognepræster og at hjælpe kirken med at fremme kristendommen, ja, så er universitetsteologiens problem endnu større end vi mente i første omgang.
Kunne man forestille sig følgende: Det er den ortodokse marxismes påstand og adelsmærke at der ikke er nogen modsigelse mellem at undersøge marxismen videnskabeligt, uddanne marxistiske partikommissærer og at bidrage til at fremme marxismen? Ja, principielt set er det det samme som TEP siger, eller som er implikationen af fremtrædende universitetsteologers udsagn og virke.

Et religiøst videnskabsbegreb?
Der er således dokumenterbare eksempler på teologiske lektorer/professorer, der som universitetsforskere driver teologi for kirkens skyld; der hævder, at kristendommen er verdens bedste; der arbejder for kristen mission; der taler om Guds uudslukkelige kærlighed; der kategoriserer prædikener som videnskab. Det kunne være interessant at få oplyst hvilket videnskabsbegreb og hvilke videnskabelige undersøgelser eller formål der ligger til grund for denne form for universitetsteologi?

Kort sagt: Dette er naturligvis udelukkende videnskabeligt i teologiens (visse teologers?) selvforståelse. Ikke i de fleste andres forståelse af teologien, for det er og bliver - helt eller delvist - religiøst orienterede aktiviteter.

Alt dette betyder ikke at der ikke er mange eksempler på fortrinlig undervisning og forskning på teologi - historisk som nutidigt. Fx har den bibelkritiske forskning med rette nydt bred anerkendelse. Men der er også en hel del eksempler der peger i en anden retning end videnskaben, endog sådanne der er konstitutive for fagets profil. Det er ret beset en skandale der alt for længe har været upåtalt for alvor.

To alternativer
For os at se er der et af to alternativer: Enten skal det ophøre, eller også må der gives livsrum til akademiske producenter af fx ufo-religion, hinduisme, scientology, islam og teosofi på universitetet.

Den første mulighed er den rimeligste, og det er sund fornuft at nærorientalske studier, religionsvidenskab, historie med flere overtager studiet af kristendommen. Gerne med blandt andre teologiske forskere som ansatte. Status quo er ikke legitim for andre end de privilegerede og den privilegerede kirke der profiterer af det.

Ja, tænk sig (som skrevet før, men uden reaktioner): Man har i Danmark to teologiske fakulteter, seks teologiske afdelinger og 16 teologiske professorer til én religion: kristendommen. Derimod har man kun tre religionsvidenskabelige afdelinger og seks religionsvidenskabelige professorer til principielt alle verdens og verdenshistoriens religioner tilsammen. Heller ikke TEP synes det mindste interesseret i at ændre denne spektakulære skævhed.