Det Indre Marked er fyldt med uklarheder – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Det Indre Marked er fy...

02. februar 2009

Det Indre Marked er fyldt med uklarheder

Der er brug for et grundigt udredningsarbejde til at belyse hvilke konsekvenser blokstrukturen får for studerende og ansatte

BLOKSTRUKTUR

Ingemai Larsen, lektor, ph.d., fagkoordinator for Portugisisk Sprog og Kultur


På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk modtog vi sidst i oktober et sæt retningslinjer for ændringer af års- og skemastrukturen i forbindelse med implementeringen af det såkaldt Indre Marked, og på den baggrund nedsatte vi en arbejdsgruppe samt indbød prodekan Hanne Løngreen til et møde hvor en række af de største tvivlspørgsmål kunne debatteres.

Mødet fandt sted den 10. december 2008 og viste klart at rektoratets vision om at fremvise KU som et tværfaglighedens universitet er en vision der fuldstændig deles af os. Vi har på vort institut i adskillige år tilbudt en lang række tværfaglige kurser til såvel egne som fakultetets studerende, og ikke sjældent har vi haft studerende fra andre fakulteter som deltagere. Det har alle parter nydt godt af, og det er indlysende en proces som vi gerne ser udvidet.

At Stå-afregningen er en barriere for samarbejdet kender vi alt til, og vi er derfor meget glade for at man fra centralt hold nu vil søge at finde en løsning herpå. Så vidt så godt. Med hensyn til at komme videre i arbejdet står vi imidlertid tøvende, simpelthen fordi så mange både overordnede problemer og detailspørgsmål henstår ubesvarede.

Løs eller stram blokstruktur
Men vi spørger os selv: kan fakultetsadministrationen leve med sådan en løsning? Dette forekommer os usandsynligt - vi ved godt at travlheden på fakultetet ikke er mindre end på institutterne, og det vi kunne frygte er at fakultetet om x antal måneder vil foretrække én bestemt model. Dette vil i givet fald betyde at en masse arbejde vil være spildt - for os alle sammen.

Derfor spørger vi: er dette forhold er blevet gennemdrøftet i dekanatet? Og hvad er dekanatets bud på en korttids- og en langtidsløsning?

Uklarheder om Indre marked
Går vi videre til en overvejelse af hvad den ny struktur vil indebære af ændringer på lokalt niveau og i form af øget studentertilstrømning, står vi tilsvarende tøvende, og overhovedet finder vi det meget vanskeligt at mene noget virkelig kvalificeret om det fremtidige Indre Marked-scenarium. For os at se mangler hele konceptet en gennemgribende analyse der blandt andet trækker på allerede eksisterende erfaringer.

Eksempelvis formoder vi at det administrative arbejde vil forøges voldsomt med blokstrukturen (pensum-indlevering, eksamensplanlægning med videre fire gange årligt i stedet for to), men muligvis har man på Nat fundet kreative løsninger?

Vi antager også at undervisningsforløb på ni uger - medmindre vi omarbejder vore studieordninger - må betyde komprimering og nedsættelse af pensum, men vi ville meget gerne høre om erfaringer fra dem der har prøvet.

Og apropos dette har vi en stærk formodning om at uden en ændring af studieordningerne, er det på kanten af umuligt at forestille sig blokstrukturen indført. Her er vi fremme ved et helt afgørende punkt. Vore nye kandidatordninger er først lige trådt i kraft, tilvalgsordninger lavede vi om forrige år og BA-ordningen er kun blevet kørt igennem en enkelt gang. Kompetencearbejdet efterfulgt af diskussioner om nye eksamensformer blev gennemført i samme åndedrag. Sagt på en meget pæn måde skal vi have virkelig gode argumenter på bordet før vi atter går i gang med at udforme ny studieordninger.

Nedsæt et udvalg
en - det kan jo være at disse argumenter findes! Vi har blot ikke hørt til dem. Og derfor foreslår vi helt konkret nedsættelsen af et udvalg der skal forestå et grundigt udredningsarbejde. Et udvalg bestående af repræsentanter fra institutterne, med deltagelse af jurister fra Fakultetet og med deltagelse af studerende.

En vigtig del af udvalgets arbejde skal bestå i at indhente erfaringer fra Nat og Life; dette forekommer os helt afgørende. Og derudover skal udvalget belyse tvivlspørgsmål, kritikpunkter med videre, og det skal udarbejde en form for idékatalog til studienævnene: hvad kan lade sig gøre, hvad kan slet ikke lade sig gøre, på hvilke måder kan blokstrukturen eventuelt bane vejen for nytænkende undervisning, andre eksamensformer med videre. At dette arbejde foregår lokalt, synes vi således er kortsigtet og alt for ressourcekrævende - uden tvivl sidder de øvrige institutter med mange af vore tvivl.

Blokstruktur uklar for studerende
Også set fra de studerendes side er situationen vanskelig at gennemskue. Man kan sige at med indførelsen af blokstrukturen vil de studerende blive konfronteret med en dagsorden der står noget i modsætning til en anden dagsorden, nemlig den der dikterer så meget studierelevant erhvervsarbejde som muligt (således at overgangen fra studium til arbejdsliv lettes), et erhvervsarbejde der selvfølgelig skal ligge ud over de 37,5 timer som de skal tilbringe hos os, men jo ofte et erhvervsarbejde der typisk okkuperer en hverdag eller to om ugen.

Indre Marked-dagsordenen derimod dikterer massiv tilstedeværelse på universitetet i undervisningsperioderne efterfulgt af 'pauser' - med andre ord vil de studerende blive mødt med et krav om en ny rytme der kan betyde at muligheden for erhvervsarbejde indskrænkes betydeligt. De studerende efterlyser derfor erfaringer fra kolleger på Nat og Life. Hvad synes de om blokstrukturen?

Blokstruktur påvirker forskningstid
Det har været fremført at blokstrukturen baner vejen for mere sammenhængende forskningstid. Dette finder vi tvivlsomt, og under alle omstændigheder bliver vi nødt til at analysere såvel muligheder som barrierer. Hvis vi - som Hanne Løngreen pragmatisk og fornuftigt foreslog - holder hele BA-uddannelsen uden for blokstrukturen (minus de 'frie tilvalg' på 3. år som næsten ingen fag længere har råd til at udbyde), er det indlysende at så kan den vundne forskningstid ligge på et meget lille sted.

Og selv hvis vi forestillede os blokstrukturen 100 procent indført, ville vi uvægerligt se de mindre fag, som Hum huser mange af, stå i samme situation som de plejer, for på disse fag er der ikke kolleger man kan dele kurser med. Igen efterlyser vi erfaringer, ideer og forslag fra vore kolleger på Nat og Life, erfaringer som kan kanaliseres igennem det omtalte udvalg, og derved komme os alle til gode.

Hvad med efterårsferien?
Endelig en detalje som ikke er en detalje set fra undervisernes side og for den sags skyld fra mange studerendes side: nemlig afskaffelsen af efterårsferien i uge 42.

Vi er forundrede over at denne udmelding af principiel personalepolitisk karakter ikke har været drøftet med os. Som bekendt har universitetsansatte aldrig haft vinterferie, men har beredvilligt accepteret at undervise i denne uge. Til gengæld har man sat kolossal pris på efterårsferien der ud over at være en nærmest national institution (skoler, institutioner, ferietilbud med videre er indrettet på at uge 42 er fri) ligger umådelig godt placeret rent undervisningsmæssigt.

Fra Rektoratets side henstilles der i retningslinjerne alene til at tage hensyn, men dette finder vi er tomme ord. Reelt kan studielederne ikke afhjælpe det problem der opstår når store dele af personalet gerne vil friholdes for arbejde i denne uge.

I forhold til de Grundprincipper for Personalepolitik, som i 2007 blev udsendt - og højlydt debatteret - vil vi derfor tillade os at bede Rektor gøre rede for hvordan afskaffelsen af efterårsferien er kompatibel med disse grundprincipper der jo blandt andet fastslår at KU fører en familievenlig politik.