Debat: Universitetsteologi er videnskab – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Debat: Universitetsteo...

11. februar 2009

Debat: Universitetsteologi er videnskab

RELIGIONSSTRID I

Af Troels Engberg-Pedersen, professor, Teologi, KU

Philippe Provencal og Jens-André P. Herbener (PH) fra Syddansk Universitet har i Universi-tets-avisen nummer 1/09 kritiseret min julekronik i nummer 15/08 om universitetsteologiens raison d'être.

Jeg skal gerne på ny prøve at indkredse, hvad det hele burde handle om - så at sige sagen selv, men desværre kan jeg af PH's indlæg se, at jeg ikke kan gøre mig de store forhåbninger om at blive forstået.

Universitetsteologiens mål
Min pointe i det, jeg skrev om universitetsteologiens mål, var kort fortalt denne:
Der er et centralt felt i forbindelse med samfundets religiøse praksis, som er universitetsteologiens område.

Det er et felt, hvor man holder ting sammen, der altid skal holdes sammen: teori og praksis, det kritisk-analytiske og det normative.

Det vil PH ikke se. I stedet vil de rive tingene fra hinanden: teori her og praksis dér; kritisk analyse her og normativ udfoldelse dér. På det punkt slår de følge med en række 'religionskritikere' i det offentlige rum.

D'herrers alternativ
Ved at adskille og rive fra hinanden vil PH holde den religionsvidenskabelige fane højt. Til gengæld når de aldrig frem til at besvare det for mig at se afgørende spørgsmål: Hvad er den religionsviden-skabelige erkendelsesinteresse? Hvorfor driver man religionsvidenskab (som man efter min mening skal)?

Ved slet ikke at forholde sig til det spørgsmål kommer PH til at give indtryk af, at striden står mellem videnskab og mission, som om vi alle vidste, at viden-skab er værdi-neu-tral, positivistisk og så videre, hvilket sandt at sige er et noget forældet synspunkt.

Med andre ord: PH (og andre med dem) opstiller et alternativ, der både er forældet og uhold-bart, og som i øvrigt også bygger på en karikatur af universitetsteologien. På den måde får vi ikke fat i sagen selv.

Mit eget bud
Hvordan ser vores verden ud? Religion er en del af virke-ligheden. Religioner findes og vil givetvis fortsætte med at gøre det.

Ville verden være bedre, hvis der slet ikke fandtes reli-gioner? Jeg tror det personligt ikke. For religioner er to ting: De er kulturdannere og kultur-bærere. Og de er magtmidler og kampråb. Det første er godt, det sidste er skidt. Sådan er mennesker.

Det er umuligt at forstå, hvordan vi havde kunnet have de gode sider af vores samfund, som der dog trods alt også er, hvis det ikke havde været for religionen, in casu kristen-dom-men. Men jeg skynder mig at tilføje: kristendommen i samspil med religions-kri-tikken fra renæssancen og frem, og ikke mindst oplysningstiden.

I det teologiske arbejde kræves der altså analyse og kritik. Men der kræves også en form for lydhørhed over for, hvad der står på spil i kristendommen, ja så at sige en slags kærlighed til selve stoffet. Den holdning er ikke noget specielt for teologi. Den må gælde alle videnskaber, der beskæftiger sig med kulturelle fænomener, herunder også religions-viden-skab.

Et ikke-eksisterende alternativ
PH vil rive fra hinanden. Jeg vil holde sammen. Men det er ikke noget reelt alternativ. Jeg har forsøgt at vise, at kristendom og religion generelt som videnskabeligt anliggende deler vilkår med alle andre kulturfag.

Det er efter min mening det, der er sagens kerne: at der er et centralt videnskabeligt felt, hvor der stilles analytiske og kritiske spørgsmål til normative spørgsmål. Heri ligger også, at universitetsteologien selvfølgelig er kølig, det vil sige netop analytisk og kritisk. Universitetsteologien er cool.