Debat: Teologiens videnskabelighed kompromitteres ikke af kirken – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Debat: Teologiens vide...

11. februar 2009

Debat: Teologiens videnskabelighed kompromitteres ikke af kirken

RELIGIONSSTRID II

Af Lars Sandbeck, ph.d.-stipendiat, cand. theol.

Det er da utroligt så meget energi, de to religionsfolk Jens-André P. Herbener og Philippe Provencal bruger på at bekæmpe teologien. Først i Faklen, siden i Politiken og nu i Universitetsavisen har de to herrer travlt med at overbevise sig selv om, at teologi ikke hører hjemme på universitetet.

Begrundelsen er, at teologi per definition ikke kan være en videnskab, fordi den er forviklet med folkekirken. Jeg vil gerne personligt give dem en rundtur på Det Teologiske Fakultet, så de ved selvsyn kan konstatere, de tager fejl. Men da jeg ikke kan forestille mig, noget i denne eller andre verdener kan få dem til at ændre holdning, skriver jeg dette læserbrev i håb om, at andre kan have interesse i det.

Teologi er ligesom jura og medicin et professionsfag. Folk, der bliver uddannet i disse fag, bliver derfor typisk præster, advokater og læger. Man kan ikke blive præst uden først at have læst teologi, men man kan godt læse teologi uden at ville være præst. Noget tilsvarende gælder naturligvis også for jura og medicin.

Professionstagernes videnskabelighed
Det er klart, aftageren kan stille krav til fagene. Fx kunne man forestille sig, at folkekirken krævede af de teologiske fakulteter, at teologerne skulle være bedre orienteret om kristendommens historie eller om biblen generelt. Et sådant krav kunne man sagtens imødekomme. Men hvis kirken krævede, at studiet af biblen ikke måtte være videnskabeligt og kritisk, ville fakulteterne naturligvis sige fra.

Aftageren vil med andre ord aldrig kunne stille krav til professionsfagene, der kompromitterer deres videnskabelighed. Og det er netop sagens kerne: teologiens videnskabelighed er ikke afhængig af, om der er en folkekirke eller ej. Fakulteternes eksistens er naturligvis økonomisk afhængig af, at folkekirken vil ansætte teologer - ligesom det juridisk fakultet er økonomisk afhængig af, at vores samfund mener, der er behov for advokater.

Men dette kompromitterer jo ikke fagenes videnskabelighed. Teologi er en kritisk, undersøgende, fordomsfri videnskab, og det kan hverken folkekirken eller to vildfarne religionsfolk lave om op.

En religion, to fakulteter
Og så en ting til. Herbener og Provencal er helt oppe i det røde felt over, at vi har et helt, nej to hele fakulteter for én religion i Danmark. Det er både forskelsbehandling og ting, der er værre.

Til det er der vel bare at sige, at hvis islam eller buddhismen havde været enerådende religioner i europæisk og dansk kultur i årtusinder, og hvis disse religioner vel at mærke også havde udviklet en kritisk teologisk videnskab, og hvis firs procent af landets befolkning blev muslimer eller buddhister - ja, så ville der nok også være en overvægt af forskere, der forskede i islam eller buddhisme. I en sådan situation, hvor kristendommen var historisk og social ubetydelig og blot blev studeret som et bifag på religionshistorie, ville de to herrer så stadig bekæmpe teologien lige så indædt som nu?

PS. Herbener og Provencal skal altid have det sidste ord, så jeg ser frem til deres replik i et af de kommende numre af avisen.