Hus forbi – igen – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Hus forbi – igen

04. marts 2009

Hus forbi – igen

DUPLIK

Af Lars Sandbeck, Cand.theol., ph.d.-stipendiat

Højst overraskende er Philippe Provencal og Jens-André P. Herbener (PH) kommet på den idé at skrive en replik til to replikker til deres replik til en kronik i Universitetsavisen. Den leg er jeg med på, så her kommer en duplik til den seneste replik.

Jeg finder tre argumenter i PH's indlæg og pudsigt nok også tre misforståelser. Teologien er uvidenskabelig, hævder PH, fordi 1) et par teologer er glade for kirken, 2) teologien skal opretholde en metafysisk-religiøs ideologi og 3) teologien er normativ.

Glade teologer
PH fører bevis for deres påstand om teologiens uvidenskabelighed ved at henvise til et par teologer, der har udtalt sig positivt om kirke og kristendom.

Tilsyneladende har en teolog for cirka fire år siden udtalt, at han bedriver teologi for kirkens skyld. Det må han vel selv om, så længe han bedriver teologi videnskabeligt, når han er på arbejde. Vi andre skal nok være efter ham, hvis ikke det er tilfældet. En anden teolog har sagt, at det kristne budskab er verdens bedste. Igen: og hvad så? Jeg kender en teolog, der synes, kristendommen er frastødende og livsfjendsk, men det gør ham vel ikke mere videnskabelig end de to andre.

Jeg må indrømme, jeg har svært ved at fatte, hvorfor eller hvordan tilfældige teologers personlige begrundelser for at beskæftige sig med eller ligefrem holde af deres fag, tæller som et bevis på dette fags manglende videnskabelighed. Man skal vel heller ikke vurdere religionsvidenskabens videnskabelighed alene på baggrund af PH's løsagtige argumentation og suggererende stil?

Ideologi
Selve præmissen for PH's kritik af teologien er temmelig mærkelig. Ifølge PH skal teologien arbejde for at opretholde en metafysisk-religiøs ideologis (den evangeliske lutherdoms) eksistens. Hvorfor »skal« teologien det? Og hvordan mener PH mere konkret, denne skjulte dagsorden kommer til udtryk? Er undervisningen mon lagt an på at indoktrinere de studerende? Dumper specialestuderende, hvis de modsiger Luther? Bliver ph.d.-afhandlinger og disputatser ikke godtaget, hvis de strider imod den »metafysisk-religiøse ideologi«?

Til samtlige spørgsmål kan enhver, der ved bare en lille smule om, hvad der foregår på de teologiske fakulteter, uden tøven svare nej. Måske PH fremover vil være så elskværdige at dokumentere deres påstande med andet end isolerede citater.

De kunne i samme ombæring overveje dette: hvis teologien lefler for folkekirken og arbejder for at opretholde dens eksistens, hvorfor er der så en ikke ubetydelig del af de teologistuderende, der i løbet af studietiden 'mister' troen og opgiver at blive præster?

Normativitet
PH har naturligvis også misforstået, hvori den teologiske videnskabs normative dimension består. Den består nemlig ikke bare i at undersøge »kristendommens sandhedsprætention« eller »hypotesen om Gud«, selvom det selvfølgelig er vigtigt at forholde sig undersøgende og kritisk til »metafysisk-religiøse ideologiers« fortolkninger af virkeligheden.

Det normative består oftere i, at teologien ud fra særlige perspektiver og forudsætninger (der altid står til diskussion), forsøger at vurdere forskellige fortolkninger af kristendommen. Lidt ligesom når litterater diskuterer den 'rette' eller 'overbevisende' fortolkning af King Lear, eller når idehistorikere diskuterer den 'rette' eller 'overbevisende' forståelse af en specifik ideologi.

Man kan tit høre teologer sige: »Jeg tror, du har misforstået Paulus«, eller »den forensiske forståelse af retfærdiggørelse er problematisk, fordi ...«. Den slags domme er normative. Men de fremsættes ikke, fordi teologien lefler for kirken, men fordi teologien undersøger religiøse argumenters og systemers konsistens og kohærens eller mangel på samme. Det er normativt, men er det uvidenskabeligt?

Til sidst: det med de to fakulteter
PH indrømmer, at der er adskillelige (gode?) grunde til, vi har to teologiske fakulteter i Danmark, men tilføjer, at der intet naturgivent er ved, at det fortsat skal være sådan. Næ, det er der vel heller aldrig nogen, der har påstået.

Det er naturligvis ikke naturen, men kulturen, der begrunder de teologiske fakulteters eksistensberettigelse, og her tænker jeg først og fremmest på den videnskabelige kultur. Vi skal ikke kun have teologi på universiteterne, fordi kristendommen har været en formativ kraft i europæisk og dansk kultur i århundreder, eller fordi kristendommen er denne kulturs største og vigtigste (tør jeg sige bedste?) religion.

Vi skal have teologi på universiteterne, fordi det er vigtigt at have en videnskab om religion, der kan tænke over, om, med og imod religionen, fortolke den, gennemskue den og diskutere den.

Religionerne skal beskrives - det kan PH stå for. Men der skal også tænkes over religion - det kan teologien stå for. Om det foregår på ét eller to fakulteter er ikke så vigtigt.