Mennesket uden skyld i global opvarmning? – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Mennesket uden skyld i...

01. april 2009

Mennesket uden skyld i global opvarmning?

KLIMAFORSKNING

Bertel Johansen, maskinmester, vedligeholdelseschef på Naturvidenskab

Det er blevet en flertalsbeslutning at den CO2, der dannes når velfærdssamfundet afbrænder fossilt kulstof i energiproduktionen, er skyld i den temperaturstigning der kloden rundt er målt i det sidste sekel år. Men der synes stadig at være nogle mangler i den dokumentation for sammenhængen der lægges frem for offentlighed og politikere.

Før velfærdssamfundene kom op i omdrejninger midt i forrige århundrede, blev CO2-indholdet i den globale atmosfære målt til rundt 0,030 volumenprocent, og nu opgives der typisk en værdi på 0,035 %. Så vidt så godt, men for luftarter gælder Avogadros Lov: Lige store rumfang af forskellige gasser ved samme temperatur og tryk indeholder det samme antal molekyler.

Deraf må følge at såfremt afbrændingen af fossilt kulstof er eneårsag til stigningen i CO2 i atmosfæren, må der nødvendigvis være et tilsvarende fald i atmosfærens iltindhold, idet ilten er medgået til dannelsen af dette ekstra CO2. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet, eller det fremgår ikke af den dokumentation der lægges frem for offentligheden.

Iltindhold uforandret trods øget CO2-indhold
Iltindholdet er tilsyneladende nu som før 21 volumenprocent, med den korrektion at den amerikanske professor Ralph F. Keeling har målt et fald på et par milliontedele, der dog er så lidt at det ikke rigtigt forklarer noget. Eller måske netop forklarer at afbrænding af fossilt kulstof kun bidrager med en såre beskeden andel af den målte CO2-stigning?

Men når der over det sidste århundrede faktisk er sket en målbar stigning af CO2, uden et tilsvarende fald i iltindholdet i atmosfæren, ligger det snublende nær at forestille sig at hovedparten af det ekstra CO2 kan være kommet fra en anden kilde end fra fossilt kulstofs reaktion med luftens ilt i velfærdssamfundets tjeneste.

Og når kurverne over CO2-stigningen i sidste århundrede helt objektivt ikke harmonerer med stigningen over velfærdssamfundenes forøgede brug af fossilt brændstof, giver det yderligere grund til at kunne forestille sig at CO2-stigningen i overvejende grad skyldes helt andre mekanismer end velfærdssamfundets energiproduktion.

Offentliggjorte data fra iskerneboringerne på Grønland viser en sammenhæng imellem højere temperatur og mere CO2 i atmosfæren, men uden at det kan afgøres hvad der kom først, og hvad der egentligt satte hvad i gang.

Den fulde forklaring mangler
Så offentligheden og politikerne savner stadig den fuldstændige forklaring på hvad der sker og hvorfor, og teorien om øget opvarmning af kloden udefra som årsag til de målte ændringer må vel derfor stadig ses som en realistisk mulighed, ligesom dét at verdens befolkningstilvækst de sidste 50 år medfører en forøget CO2-tilgang på rundt 1.750.000.000 tons CO2 pr. år vel også bør indgå i teorierne og forklaringerne på O2/CO2 balancen, eller mangel på samme?

Danmarks Meteorologiske Institut, der repræsenterer Danmark i IPCC-panelet, har på spørgsmålet om den manglende forklaring på sammenhæng i CO2- og O2-ændringer i atmosfæren svaret:

»Det er rigtig nok - der burde være en ændring i iltmængden når der kommer mere CO2. Det kan man jo også sige om de andre luftarter - Neon, Argon osv. Man bør huske at der er mange faktorer der bestemmer mængden af de forskellige luftarter i vores atmosfære: Ikke mindst de biologiske processer og opløseligheden i vand kan forklare meget. Der er nok ikke et 1-til-1 forhold imellem en luftarts variationer og de andres. Dit spørgsmål er således meget spændende, men ikke nemt at svare på.«

Så det er ikke nemt, og vi mangler svar og viden i offentligheden. Og så hjælper det ikke, ligesom nogle miljøorganisationer, bare at hæve stemmen fordi argumenterne er utilstrækkelige.