Gymnasiaster med gammeldags udenadslære på vej til KU – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Gymnasiaster med gamme...

29. april 2009

Gymnasiaster med gammeldags udenadslære på vej til KU

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

Af Charlotte Marie Bisgaard Nielsen, gymnasieadjunkt og ekstern lektor i sprogpsykologi

Universiteterne er ikke klar over hvilken sending, der er på vej efter gymnasiereformen. Gymnasiereformen skulle styrke studiekompetencen. Dannelse beskrives i håndbogen Almen Studieforberedelse (AT) fra 2005 som »kompetence i aktion«. Fire år senere er gymnasiet ført tilbage til den gamle latinskoles udenadslære.

AT skal sikre kendskab til fakulteternes studiemetoder. Problemet er diskrepansen mellem elevernes forståelse af faget og Undervisningsministeriets hensigt med det. Det er svært at få overblik over videnskabernes traditioner på tre år i en alder af 16-18 år.

Et fakultet er for gymnasieelever snarere en bygning end en række skiftende videnskabelige traditioner. Metode er ikke salt, og teori er ikke peber, der blot kan drysses hen over en narrativ, sådan som man er i gang med at lokke eleverne i gymnasiet til at tro.

De unge skal anvende Popper og Kuhn, hermeneutisk metode og naturvidenskabelige metoder, henvise til forskningstraditioner og skelne samfundsfaglig metode fra historisk metode. AT lærer ikke de unge at tænke, men at simulere et universitetssprog.

Man forstår først tingene ret, når man kan indsætte dem i en sammenhæng, så andre kan forstå dem. Det er en grundtanke i sprogpsykologi, at sprog altid forstås af nogen i en eller anden henseende.

Gammeldags udenadslære
Startskuddet til årets AT-eksamen er givet. Synopserne er skrevet. Emnet er Rejser. Til projekterne om rejser skal eleverne anvende to fag og metoder fra to fakulteter, vise kendskab til tilgange, diskutere ophav, forskelle og ligheder til sommereksamen.

Eleverne har drysset det, de tror er de rette ord, hen over teksten, men ikke forstået det, der var meningen. Og det kan de ikke med de forudsætninger, de har. Niveauet er helt forkert i forhold til målgruppen. Elevernes forforståelse af hvad universiteterne laver, er aldrig blevet afdækket eller imødekommet. De er blevet sat til at abe efter.

Det burde bekymre universiteterne, for eleverne får et noget broget indtryk af, hvad det vil sige at læse videre. Eleverne ledes frem til gammeldags udenadslære af en videnskabsremse, der nemt kunne forveksles med Oles nye autobil for dem i indhold. For de kan ikke forklare, hvad de mener med de ord, de anvender, når man spørger ind til det.

Konteksten er afgørende
En instruktionsvideo fra Undervisningsministeriet fra sidste års første afholdelse af AT-eksamen vidner kun alt for godt om dette. Videoen viser en elev blive krydsforhørt grænsende til det pinlige i fakulteternes metoder, som han prøver at gengive så godt som muligt.

Ords betydninger kan ikke løsrives fra de sammenhænge, de optræder i, og når universitetsordene optræder til en AT-eksamen, betyder de ikke det samme, som når de bliver sagt på universitetet af universitetsfolk, det må da være åbenlyst. Det ville være det samme som at påstå, at et billede af en pibe er det samme som en pibe, for at bruge Magrittes metafor.


Kommende studerende vil med stor sandsynlighed stille sig kritisk over for studierne, for de har lært AT. Det kan i værste fald betyde udslettelse af hele fagområder. Det er just vedtaget at reducere AT fra 240 til 200 timer og gøre faget til b-niveau. Men det er på høje tid at tage stilling til, hvilken fremtid vi ønsker. Man kan begynde at overveje hvad AT skal betyde for universitetet. Især humaniora.