Debat: Man skylder os en bedre forklaring – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Debat > 2009 > Debat: Man skylder os ...

02. februar 2009

Debat: Man skylder os en bedre forklaring

NEDSKÆRINGER OG NATURVIDENSKAB

NIELS P. KRISTENSEN, Professor, dr.scient. Statens Naturhistoriske Museum

Universitetsavisens sidste 2008-nummer omtaler de store nedskæringer og stillingsnedlæggelser på KU's sundheds- og (især) naturvidenskabelige fakulteter i stor opsætning, men efter læsningen og studiet af de ukommenterede tabeller føler man sig alligevel ikke tilstrækkeligt oplyst. Alle universitetsansatte, og især de som har deres virke på de berørte insitutter, må kunne forvente - vel endda forlange - at der i 'vores egen avis' graves nogle spadestik dybere.

Man præsenteres for en tabel som viser at KU's samlede forventede 2009-indtægter (også de ikke-eksterne) stiger noget i forhold til 2008-niveauet; videnskabsministerens udsagn om at universiteterne »har fået mere« kan således nok beskrives som formelt korrekte. Men tabellen giver meget begrænset hjælp til forståelsen.

Hvilke væsentlige bindinger har indtægterne været forbundet med? Og når KU's samlede udgifter altså vil vokse betydeligt mere end indtægterne, hvad skyldes så det? Hvor store frihedsgrader har KU's ledelse haft når udgifterne skulle placeres på fakulteter/aktiviteter?

Behovet for flere basismidler til 'egentlige basisaktiviteter' bliver tydeliggjort igen og igen, men samtidig udsender ledelsen en signalforvirring idet den selv agerer forskningsråd ved at konkurrenceudsætte egne basismidler (stjerneprogrammer, med mere). Hvorfor? Er der vinket til den med vognstænger som ikke er alment kendte?

Rektors eller ministerens skyld?
Rektor mener ifølge fremstillingen »at det er forkert at give videnskabsministeren skylden for nedskæringerne på nat.«

En markant udtalelse, men er rektor virkelig citeret rigtigt her? For det er svært at forstå udtalelsen på anden måde end at han må mene de statslige bevillinger giver KU tilstrækkeligt råderum til at drive sin virksomhed - herunder sit naturvidenskabelige fakultet - på en i 2009 forsvarlig måde.

Alternativet måtte i givet fald være at ministerens uskyld skulle bero på at han (og hans embedsværk) har været utilstrækkelig oplyst om de akutte udfordringer KU står over for - men det ville røbe et KU-ledelsessvigt som man ikke gerne vil forestille sig.

Spørgsmålet er vigtigt, for hvis det nu er opfattelsen hos KU's centrale ledelse at Universitetets aktuelle statslige bevillinger faktisk er tilstrækkelige til en forsvarlig universitetsdrift, så betyder det at ulykkerne på Nat i vidt omfang kan forventes at blive langvarige: En omfordeling inden for KU's samlede ramme der kunne tilføre Nat flere basismidler end det 2010 'balancemål' der tilstræbes, vil så ikke komme på tale fordi der »er en trend mod lavere studenterstrømning mod Nat som vi må tilpasse os« - og vi skal ikke vente at se den centrale ledelse bestræbe sig på at fremskaffe en 'redningspakke' til de nødlidende institutter, eller rettere til de fag (selv ikke til biologi - det suverænt hårdest ramte) som disse institutter varetager.

Rektors ansvar for museers nedtur
Af helt speciel betydning er spørgsmålet for mit eget institut, Statens Naturhistoriske Museum, et ganske utypisk universitetsinstitut hvis bevillinger beskrives som STÅ-uafhængige(!); som landets globalt orienterede centralmuseum på sit felt er det en forsknings- og formidlingsinstitution uden nationalt sidestykke, mens KU's øvrige institutter typisk alle er led i de respektive fags samlede danske universitetslandskab.

Derfor er driften af SNM et ganske særligt ansvar for den centrale ledelse af KU (et tilsvarende ansvar har kun yderst få andre universiteter i verden) - ansvaret kan simpelthen ikke alene ses som et Nat-anliggende.

Da SNM med 2006-budgettet fik en nedskæring som (efter de forudgående årtiers nedskæringer) var aldeles destruktiv, gjorde SNM's daværende ledelse rektorat og bestyrelsesformand opmærksom på disse forhold. Svaret udtrykte sympati og beklagelse, men fastslog at KU's daværende økonomiske råderum ikke muliggjorde en afhjælpning af Museets situation.

Siden er det gået fra ondt til værre for SNM. Hvis virkelig ikke Videnskabsministeriets aktuelle samlede resursetildeling til KU skulle have skylden for Museets katastrofale deroute, måtte skylden alene tilskrives KU's ledelsesdispositioner på centralt og fakultetsniveau. Det ville for Museets stab være en både overraskende og meget ubehagelig erkendelse.