Coronavirus Dansk / English

Tvivlsom miljøgevinst ved webavis – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Artikelarkiv > Nyhedsarkiv > 2008 > Tvivlsom miljøgevinst ...

29. august 2008

Tvivlsom miljøgevinst ved webavis

Giver det en mindre CO2-udledning at en avis udkommer på internettet i stedet for på tryk? Svensk undersøgelse sår tvivl mens beregninger fra COWI bestilt af KU siger ja

Af Claus Baggersgaard

Universitetsavisen skal fra årsskiftet kun udkomme på nettet. Ved at omlægge avisen til web kan KU spare miljøet for cirka 40 tons CO2 årligt, lyder begrundelsen fra rektor Ralf Hemmingsen. Det svarer til tre-fire danskeres gennemsnitlige forbrug. Men bidrager omlægningen af avisen virkelig til at nedbringe CO2-udslippet, eller har rektor andre grunde til at stoppe trykningen som kritikerne påstår? En undersøgelse lavet af Centre for Sustainable Communications på Kungliga Tekniska Högskolan i Sverige fra 2007 viser at det må betegnes som tvivlsomt om det overhovedet sparer miljøet for CO2 at omlægge et printmedie til webavis. »30 minutters nyhedslæsning på en stationær computer giver en tilsvarende CO2-udledning som den trykte avis,« siger Åsa Moberg, en af forskerne bag undersøgelsen. Hun tilføjer at der er brugt en type computer med et forholdsvist højt elektricitetsforbrug i undersøgelsen og at man med en energibesparende bærbar computer ville kunne læse nyheder længere på internettet uden at forøge CO2-udledningen. Forskergruppen har regnet sig frem til at man udleder 14 kilo CO2 årligt ved at læse nyheder på nettet ti minutter om dagen. Hvis din daglige net-nyhedslæsning er oppe på 30 minutter, udleder du 35 kilo CO2 om året. Til sammenligning er udslippet ved at få en gennemsnitlig europæisk avis ind ad brevsprækken 28 kilo CO2 årligt. Det er mest miljøvenligt at benytte det såkaldte elektroniske papir der giver en årlig udledning på 12 kilo CO2, men teknologien er ny, og løsningen har ikke været overvejet på KU.

Forudsætninger afgørende
Ifølge Åsa Moberg er sammenligningen dog behæftet med stor usikkerhed da forudsætningerne ikke skal ændre sig meget for at regnestykket giver et andet resultat. Blandt usikkerhedsfaktorerne for den trykte avis er tykkelsen på papiret, antallet af sider i avisen, antallet af kilometer aviserne skal distribueres ud til læserne og læserantallet per trykt avis. CO2-udslippet ved en webavis afhænger blandt andet af om læserne benytter en ældre energiineffektiv stationær computermodel eller en ny energibesparende bærbar computer. Antallet af sider hver læser vælger at printe i stedet for at læse på skærmen og printertype spiller også ind. Den største miljøbelastning ved en trykt avis er produktionen af papiret, og for webavisen er det elektricitetsforbruget ved at læse på nettet der forurener mest. »Det er ikke lige så godt at læse på en computerskærm som det er på papir, så man må også vurdere miljøfordelene i forhold til servicen overfor læserne. Hvad vil de have?« siger Åsa Moberg. Hun vurderer at det ikke lyder urealistisk at KU regner med at spare omkring 40 tons CO2 årligt ved at stoppe trykningen og distributionen af avisen.

Usikkert resultat
KU har fået rådgivningsvirksomheden COWI til at lave en såkaldt livscyklusanalyse af Universitetsavisen. Man vurderer CO2-udledningen ved papirfremstillingen, levering af papiret, redigering, trykning, distribution, transport af papir til genbrug og bortskaffelse. Det giver en samlet udledning på 53,5 tons årligt. En webavis vurderes til at give en CO2-udledning på 13,5 tons, men man regner med at læseren i gennemsnit vil læse 15 minutter via skærmen. Universitetsavisens seneste læserundersøgelse fra 2007 viser at 35 procent af læserne bruger en halv time eller mere på at læse hvert nummer af bladet. COWI skriver da også i sin rapport om Universitetsavisens miljøpåvirkning: »Resultatet er forbundet med væsentlig usikkerhed da mange af livscyklustrinnene er baseret på estimater. Dog vurderes størrelsesordenerne at være realistiske. Det kan konkluderes at der vil være en væsentlig reduktion af CO2 udledningen ved udskiftning af trykning og distribution til et elektronisk medie.« Ifølge Åsa Moberg er den væsentligste usikkerhedsfaktor i hvilken udstrækning læserne vil læse den nye webavis direkte på computerskærmen eller de vil printe artiklerne ud samt om de vil printe ud på arbejdspladsen eller derhjemme. Store professionelle computere på arbejdspladsen er som hovedregel mere energieffektive end de mindre der står i private hjem.
clba@adm.ku.dk