Da dommedagsøkonomen fik ret – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Artikelarkiv > Nyhedsarkiv > 2008 > Da dommedagsøkonomen f...

21. november 2008

Da dommedagsøkonomen fik ret

I årevis advarede økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen om en truende finanskrise indtil han efter eget udsagn blev frosset ud af Københavns Universitet. Økonomifaget er domineret af fundamentalistiske økonomer som er medansvarlige for krisen, mener han. På Økonomisk Institut afviser man kritikken og påstandene om at ligge under for et særligt teoretisk paradigme

Finanskrise

Af Sune Engel Rasmussen og Christoffer Zieler

Krisen kradser. Og for de fleste kommer det som en overraskelse, men for andre har den finansielle krise kildret i nakkeskindet i lang tid uden at deres advarsler er blevet taget alvorligt. En af dem der i årevis har peget på faresignaler, er den tidligere professor i økonomi ved Københavns Universitet, Jakob Brøchner Madsen. Siden 2003 har han offentligt advaret om kunstigt forhøjede huspriser og en dansk boligboble som kunne lede til en omfattende finansiel krise. Dengang blev Brøchner affejet i pressen som en dommedagsprofet, og på Økonomisk Institut ved KU hvor han var ansat, vandt hans advarsler ikke megen genlyd. Tværtimod blev Brøchner efter eget udsagn frosset ud af universitetets fundamentalistiske økonomer som beskyldte ham for blot at ville kapre avisoverskrifter.

Derivat? Hvilket derivat?
Men så krakkede finanssystemet, og nu kan Jakob Brøchner Madsen indtage sin bedste hvad-sagde-jeg positur og sole sig i sine kollegers forundring over markedskræfternes pludselige krumspring. Men det gør han ikke. Han er mere bekymret end tilfredsstillet, fortæller han fra Australien hvor han i dag indtager et professorat på Monash University i Melbourne. Bekymret over at så få lyttede til hans advarsler, og bekymret over situationens alvor. »Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt universitetsøkonomer har sat sig ind i finansielle modeller. Den nuværende finanskrise skyldes primært at markedet for derivater er løbet fuldstændig løbsk. Men der er stort set ingen universitetsøkonomer der ved, hvad et derivat er. Vi snakker om et marked på størrelse med hele verdens årlige BNP som de ikke har sat sig ind i,« forklarer Jakob Brøchner Madsen og understreger at det ikke kun er KU's økonomer der ikke har forstand på de mekanismer der gør sig gældende i krisesituationer. Det gælder økonomer generelt. »Det er den finansielle sektor der styrer konjunkturer, og alle kriser opstår i banksektoren. Det er de samme mekanismer, for eksempel bobler, der skaber kriserne hver gang, og det fatter jeg ikke at man ikke underviser i,« siger han, men giver i samme åndedræt selv en forklaring på denne mangel i undervisningen. »Det har noget at gøre med at økonomer generelt er meget højreorienterede, og derfor vil de ikke indrømme at den private sektor kan fejlvurdere. Men det er simpelthen en benægtelse af virkeligheden,« mener han og fortæller at han har stået ret alene med sine synspunkter på Københavns Universitet, og at det har haft ubehagelige konsekvenser. Det lyder næsten som om at du er blevet frosset ud? »Ja, absolut. Jeg fik meget ros af den tidligere institutleder Troels Østergaard (nuværende dekan, red.), men med den nye institutleder kom der helt andre boller på suppen,« siger Jakob Brøchner Madsen i telefonen fra Australien hvor han har boet med sin australske hustru siden hans ansøgning om genansættelse blev afvist på KU. En afvisning som han mener den nuværende institutleder Peder Andersen har så godt som indrømmet var en politisk beslutning. Han understreger dog at arbejdsklimaet blandt lektorer og de fleste andre professorer var behageligt men at han fik skabt sig mange fjender blandt indflydelsesrige kolleger.

Vismanden
Bagklogskaben rammer gerne menigmand og amatørspekulanter som et kraftigt blankt klaver fra et højt sted. Heldigvis har man folk til at beskytte sig mod den slags, og i Danmark er det de økonomiske vismænd der skal forsøge at forudsige, hvad der venter af finansielle finter om det næste hjørne. Overvismand Peter Birch Sørensen er professor ved Økonomisk Institut (ØI) på Københavns Universitet, og han deler langtfra sin tidligere kollegas vurdering af at universitetsøkonomerne ikke interesserer sig for den virkelige verdens økonomiske og finansielle kriser. »Jeg har for eksempel selv de seneste år holdt utallige foredrag om finanskriser og skrevet en international lærebog om økonomisk vækst og konjunkturcykler samt foretaget empiriske kortlægninger af historiske konjunktursvingninger. Så hverken jeg eller mine KU-kolleger lider af illusioner om en krisefri kapitalisme eftersom konjunkturcykler og deres årsager er et af de helt centrale forskningsområder inden for vores fag,« siger Peter Birch Sørensen. Om boligpriserne siger han: »Hvis man år efter år stædigt fastholder at boligpriserne vil falde, så får man stensikkert ret på et eller andet tidspunkt. Men kunsten er at forudsige hvornår priserne vil vende, og hvor kraftigt omsvinget bliver. Vismændene har ikke været specielt gode til at forudsige udviklingen i boligpriserne, men i al beskedenhed så har vore prognoser for udviklingen på kort og mellemlang sigt hidtil været mere præcise end Jakob Brøchner Madsens,« siger Peter Birch Sørensen som heller ikke kan genkende Jakob Brøchner Madsens beskrivelse af diskussionsklimaet på KU. »Både Jakob Brøchner Madsen og flere økonomiske vismænd har haft og har deres base her, og det synes jeg egentlig siger noget positivt om miljøet på Økonomisk Institut.«

Institutlederen
Institutleder på Økonomisk Institut Peder Andersen afviser at svare på personspørgsmål, herunder hvorfor Jakob Brøchner ikke blev ansat sidst han søgte. Men han oplyser at »ØI naturligvis følger reglerne for ansættelse. Det vil sige nedsætter bedømmelsesudvalg med et flertal af udefrakommende medlemmer og altid med internationale kapaciteter.« Peder Andersen klandrer ikke KU's økonomer for ikke at have forudset det mange mener bliver den største økonomiske krise siden krakket på Wall Street i 1929. Ifølge Peder Andersen er en af forklaringerne at årsagerne til krisen skal findes i USA, i en sektor som har været meget uigennemskuelig. »Det ville have krævet dyb indsigt i såvel amerikansk kreditlovgivning som i den økonomiske adfærd blandt kreditgiverne at forudse med stor præcision hvornår og med hvilken kraft den økonomiske krise i USA ville sætte ind. En sådan indsigt har faktisk ingen haft,« siger Peder Andersen og forklarer universitetsøkonomernes position med en allegori. »Forestil dig at der udbryder en alvorlig salmonella- eller influenzaepidemi, som ingen har forudsagt, men som mange har antydet kan opstå. Bare fordi Seruminstituttet måske bliver overrasket over epidemiens omfang og tidspunktet for udbruddet, betyder det ikke at lægerne ikke har god indsigt i de forskellige vira eller at de ikke har den fornødne lægelige baggrund til at kurere sygdommen,« siger Peder Andersen.

Paradigmeskift?
Ikke desto mindre har finanskrisen fanget en verden af markedsøkonomer med skægget i kagedåsen og hvis der er én person der står til en seriøs omgang kvajebajere, så er det Alan Greenspan, den mangeårige nationalbankdirektør i USA som tidligere blev hyldet som rentestyringens mester og allround økonomisk orakel. I oktober i år måtte Greenspan, som i dag er 82 år gammel, forsvare sig over for ekstremt kritiske spørgsmål fra medlemmer af den amerikanske kongres. Ved denne lejlighed fik Greenspan alle verdens økonomer til at måbe, da han erklærede at han mente, der var en fundamental fejl i den måde kapitalismen fungerede på. Han sagde at han som mange andre havde troet at banker og låneinstitutioner i egen interesse ville have opført sig ansvarligt, men at han nu følger finansmarkedets sammenbrud med »chok og vantro«. Og hvad sker der egentlig med et fag når det bliver rystet i sin grundvold? Hvad ville der ske på Det Teologiske Fakultet hvis det viste sig at forfatteren til 'Da Vinci Mysteriet', Dan Brown, havde haft ret hele vejen? Jakob Brøchner Madsen er ikke i tvivl: »Krisen vil fundamentalt ændre den måde økonomer tænker på. Faget har længe været domineret af fundamentalistiske økonomer som tror at de kan modellere folks adfærd ved hjælp af komplicerede matematiske modeller, frem for modeller der medtænker irrationel adfærd,« siger Brøchner.

Frem med Keynes
En af de økonomer der nu kan forvente ekstra taletid, er Jesper Jespersen, økonomiprofessor ved Roskilde Universitetscenter, som forsker og underviser i keynesianisme. Han er enig i at den økonomiske tænkning er nået til en skillevej. »Den makroøkonomiske virkelighed har generelt svært ved at blive forklaret inden for den dominerende neoklassiske ligevægtsmodel. Men især i krisetider springer den manglende forklaringsevne i øjnene,« siger Jesper Jespersen som allerede nu sporer tendenser til opbrud inden for økonomistudiet. Han bemærker således at han er blevet inviteret af KU til at holde forelæsning på 2. årsprøve på Økonomi om 'Keynes og den makroøkonomiske virkelighed.' Jakob Brøchner Madsen roser RUC såvel som Aalborg Universitet for ikke at ligge under for den økonomiske fundamentalisme. Men han minder om at de to universiteter heller ikke forudså finanskrisen. »Det er fint at de kommer med alternativer, men de råbte jo heller ikke vagt i gevær,« siger han.

Ingen nye lærebøger på KU
Ikke desto mindre giver Jesper Jespersen indtrykket af at man underviser og forsker inden for forskellige teoretiske paradigmer på økonomistudierne på henholdsvis RUC og KU. Men det afviser institutleder på Økonomisk Institut ved KU, Peder Andersen. »Det er simpelthen forkert at tro at vi på ØI bare jager rundt efter markedsøkonomiens lyksaligheder. Og jeg mener ikke at vi som uddannelses- og forskningssted er kommet i krise eller at vi skal til at skrive vores lærebøger om,« siger Peder Andersen og understreger at den økonomiske uddannelse på KU er funderet både på bred teori og grundig empiri. »Vores forskning og undervisning bygger på tre søjler: mikroøkonomi, makroøkonomi og empiriske analyser der også muliggør efterprøvninger af teoretiske antagelser. Og her forsøger vi også at opnå indsigt i hvornår markedsmekanismerne ikke fungerer og hvilke reguleringer der virker og ikke virker,« siger han. Men er der ikke stor forskel på universiteternes uddannelser?
»Selvfølgelig kan man finde uddannelser der prioriterer det filosofiske anderledes og højere end vi gør på ØI. Men vi prioriterer også at klæde vores studerende på til at kunne klare sig godt internationalt, og sammensætningen af vores uddannelse ligner i høj grad de største og bedste økonomistudier i verden,« mener Peder Andersen som vurderer at Københavns Universitet udbyder en af landets bedste økonomiuddannelser. »Vores uddannelse ligner også dem vore kolleger i for eksempel Århus og Odense udbyder, og jeg mener da at vores forskning og uddannelse her i København er på samme høje niveau,« siger han.

Pressens ansvar
I Odense er tidligere overvismand Christen Sørensen professor på Syddansk Universitet, og han mener ligesom Jesper Jespersen på RUC at finanskrisen bør føre til en justering af skoleskemaerne på landets økonomiuddannelser. »Jeg mener at faget Økonomisk historie - især nyere økonomisk historie - bør opprioriteres så de studerende kan bibringes en tilstrækkelig kritisk holdning til og forståelse af det de læser. For eksempel var der for få år siden økonomer der skrev om at vi var på vej ind i en krisefri økonomi, og det synes jeg er tankevækkende,« siger Christen Sørensen som dog ikke vil være den der lægger kapitalismen uforvarende i graven. »Økonomer vil stadig fremhæve værdien af markedsøkonomi, men de vil forhåbentlig forstå at der skal offentlig regulering til da der er en række fejl ved styringen af markedet,« mener han og medgiver at de stærkt ideologiske liberalistiske økonomer har fået sig et hak i troværdigheden. »Det er vel kun ekstreme liberalister som dem i CEPOS der forsøger at ignorere disse markedsstyringsfejl. I Danmark har deres budskaber været båret frem af en ukritisk og uforstandig presse, og de vil givetvis få et tilbageslag,« siger Christen Sørensen. Og netop pressens overfladiske og nyhedsorienterede behandling af økonomiske emner mener alle de adspurgte - og ellers rørende uenige - økonomer er problematisk. Ifølge Jakob Brøchner Madsen bærer økonomerne den tungeste del af ansvaret, men han mener at grunden til at han ikke blev taget mere seriøst i sine advarsler er at pressen var alt for overfladisk. »Den dykkede ikke ned i detaljer og analyse, og derfor kom mine advarsler til at lyde som bolsjesnak,« siger han.

Hvad siger du nu?
Men Jakob Brøchner Madsen var nu også ret lang tid om at få ret, og det skaffede ham en del kritisk presseomtale. Berlingske Tidendes Business.dk spurgte ham så sent som i juli sidste år i en overskrift: "Hvad siger du nu, professor?" I artiklen måtte en yderst defensiv Jakob Brøchner redegøre for hvorfor den krise han havde forudset igennem flere år, endnu engang havde forsømt at materialisere sig. Brøchner blev castet som manden der sad forgæves i bunkeren den dag Jorden ikke gik under alligevel, og nu skulle forklare skeptikerne hvorfor Vorherre havde ombestemt sig. »Hvad siger du nu, journalist?« har Universitetsavisen spurgt
Simon Nyborg som skrev artiklen. Han stiller gerne op. »Når man skriver flabede overskrifter, så må man også kunne stille op efterfølgende,« som han siger. »Der har aldrig været nogen tvivl i mit sind om at Jacob Brøchner nok skulle få ret på et eller andet tidspunkt. Der er ingen på vores redaktion der har troet at økonomien altid kun ville gå opad,« siger Simon Nyborg som også ville skrive en lignende historie i dag. »Jeg ville altid stille kritiske spørgsmål til en økonom som kommer med sådanne forudsigelser. Og jeg ville se på hvorvidt vedkommende havde haft ret i sine tidligere påstande.« Simon Nyborg mener dog at den økonomiske krise har startet en diskussion blandt erhvervsjournalister om brugen af kilder. »Bankøkonomer har åbenlyst en rolle som sælgere som man skal være opmærksom på, og man er blevet mere skeptisk over for bankøkonomers udtalelser. Men også universitetsøkonomer kan have deres personlige dagsordener, så de skal ikke fredes fra en kritisk tilgang,« siger Berlingske-journalisten.

Universitetet skal støtte professorer
Jakob Brøchner Madsen har de seneste par måneder nydt en del positiv mediebevågenhed, men han forsøger normalt at tale sig uden om presseinterviews, fortæller han. Inden han tog til Australien, nåede han dog at vejlede en specialeskriver som skrev om prisdynamikken på boligmarkedet. Specialeskriveren Jens Kjær Sørensen konkluderede i 2006 i lighed med Jakob Brøchner Madsen at der var skabt en boligprisboble, og at uligevægten i verdensøkonomien gjorde økonomien sårbar. Specialeskriveren kom, med inspiration fra Brøchner, frem til at boligboblen med stor sandsynlighed ville briste ved en højere rente eller en såkaldt kreditkontraktion, og at dette ville føre til kreditkrise, finansiel krise og recession. Og Jens Kjær Sørensen der sjovt nok arbejder i en af landets store banker, kan meget vel snart få skub i karrieren. »Det har været svært at overbevise folk, men i den seneste tid har den skandinaviske presse skrevet nogle artikler om mit speciale og det har da været bekræftende,« fortæller cand.polit. Jens Kjær Sørensen som roser Jakob Brøchner Madsen for at udfordre sine studerende i forelæsningerne. »Hos Jakob lærer man at sætte perspektiv på de modeller man bliver præsenteret for og at være i stand til at stille kritiske spørgsmål til de anvendte økonomiske teorier,« siger han. Han er bekendt med de faglige kampe på Økonomisk Institut og foreslår at KU arbejder mere aktivt sammen med pressen og giver professorerne den støtte de har brug for. »På den måde kan man sikre at professorernes budskaber bliver videregivet til befolkningen på en forståelig måde,« siger Jens Kjær Sørensen som håber at han kan være med til at vurdere hvordan man undgår lignende kriser i fremtiden. Men hvad med Brøchner selv? Hvad siger professoren nu? Med sit professorat i Melbourne kan han næsten ikke komme længere væk fra KU. Vil han agere dommedagsprofet når den næste krise er under opsejling? »Nej, jeg gider ikke mere,« svarer han prompte. »Jeg har det bedre her i Australien, og jeg har efterhånden lært at man kun får fjender hvis man stikker næsen for langt frem.«

ser@adm.ku.dk
christoffer@zieler.dk