2.Sek: Sprog åbner vores øjne – Københavns Universitet

Universitetsavisen > Artikelarkiv > Nyhedsarkiv > 2009 > 2.Sek: Sprog åbner vor...

10. juni 2009

2.Sek: Sprog åbner vores øjne

Humanioras dekan, Kirsten Refsing, vil gøre kampen for sproget til allemandseje. Hun fortæller om det ny initiativ 'Ja til Sprog'

SPROGDØD

Af Gry Bartroff Gaihede

Hvad er baggrunden for det nye sprog-initiativ?

»Initiativet kom fra Dansk Industri (DI). Danskernes sprogkundskaber er for nedadgående, og DI er bekymrede for om vi kan sprog nok til at handle med hele verden. DI har henvendt sig bredt til uddannelsesinstitutioner på flere niveauer, herunder Københavns Universitet, og jeg sprang til med det samme. På Humaniora kunne vi tidligere forvente at de studerende kom fra gymnasiet og talte to sprog udover dansk, og at de havde haft en del latin. I dag taler flertallet af dem kun engelsk. For industrien er det dels et problem at danskere ikke taler så godt engelsk som vi tror, dels er der mange lande hvor engelsk ikke er nok hvis vi vil have succes med vores samhandel.«

»Og hos os på Humaniora går det ud over kvaliteten af uddannelserne at man ikke kan bede de studerende læse en tysk eller en fransk tekst. De danske oversættelser kan være mange år undervejs, og vigtige værker bliver slet ikke oversat. Når DI spørger hvad vi kan på Humaniora, svarer vi at vi kan en masse sprog. Så siger DI at de har brug for ingeniører der kan tale andet end engelsk, og jeg forstår deres bekymring. Det er fint at børnene lærer engelsk og forhåbentlig også et andet sprog i skolen, men når de begynder på en videregående uddannelse, så får det sprog bare lov til at ligge og visne, og de færdige kandidater har mistet det sprog de lærte i gymnasiet. For at holde fremmedsprogene ved lige bør de studerende, mener jeg, have adgang til sprogundervisning som en del af deres studium.«

Du taler om tysk og fransk. Men de unge jeg kender, vil lære spansk, kinesisk eller arabisk. Det ene sprog er vel ikke finere end det andet?

»Nej, ingen sprog er privilegerede over andre. Som medlem af en globaliseret verden bør man som land have et beredskab på alle sprog. Men det er manglen på de store sprog der for alvor bekymrer. Det er ikke nok at vi udover dansk blot kan noget engelsk til hyggebrug.«

Det lyder på dig som om sprogfagene på Humaniora åbner sig mod omverden: kom og se hvad sprog kan gøre for jer - og for Danmark?

»Vi kan ikke udbyde vores sprogkurser bredt, det har vi slet ikke ressourcer til. Vi har fuldt op at gøre med at undervise de studerende der er indskrevet. Vi kan heller ikke umiddelbart stille med undervisning hvis Dansk Teknisk Universitet gerne vil lære deres ingeniører arabisk. Derimod har vi jo for nylig åbnet et Center for Internationalisering og Parallelsprog der professionaliserer selve sprogundervisningen af dansk for udlændinge og engelsk for danskere. Vi håber at vi med tiden kan udbyde flere sprog her. Ambitionerne mangler ikke, men midlerne er meget små. Vi kan mest snakke godt for det.«

Hvordan kan netværket bidrage til en generel kvalificering af danskernes sprogevner?

»Vi vil engagere folk i vigtigheden af at vi interesserer os meget mere for sprog i almindelighed. Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne. Der er et kæmpe oplevelsespotentiale i sprog. Vi skal bruge vores sprog til det yderste og luge ud i floskler og forfladigelser... Næste gang jeg hører en tv-vært tale om det urohærgede Pakistan, så bliver jeg hysterisk - er der virkelig ikke flere ord at vælge imellem?«

»En anden af vores hjertesager er vores tosprogede indbyggere. Vi har al mulig grund til at værdsætte de mange danske borgere der vokser op som tosprogede. Tit omtales det som negativt at nogle taler tyrkisk derhjemme ved siden af det dansk som de som regel lærer så glimrende. Det er en fantastisk - og helt gratis - ressource at vi har folk der vokser op og både lærer tyrkisk og dansk.«

»Vi slår også til lyd for at sprogundervisningen starter tidligere. Børn lærer langt hurtigere end teenagere gør, og det bør altså udnyttes. Her halter Danmark langt efter andre europæiske lande. Og alle skal have mulighed for at lære et andet fremmedsprog ud over engelsk.«

Hvad er egentlig det nye i jeres initiativ?

»Det nye er at vi vil gøre kampen for sproget til en folkelig bevægelse. Alle kan melde sig ind.«

gbg@adm.ku.dk

FAKTA:
Kirsten Refsing

Dekan på Humaniora. Hun har haft tre fremmedsprog inden universitetet og fire års latin. Læste russisk ved siden af skolen i gymnasiet og har siden blandt andet lært sig japansk, koreansk og kinesisk.

FAKTABOKS:
Netværket Ja til Sprog

Initiativtagerne er forfatter Thomas Harder; Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef, DI;
Kirsten Refsing, dekan, KU; Bodil Due, dekan, AAU; Frank Østergaard, formand for fransklærerforeningen; Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen og advokat Birgit Philipp.

Tilmelding til sprognetværket 'Ja til Sprog' kan ske ved at skrive en mail til: jatilsprog@di.dk